Prinsessen på ærten – Wombi 100


Prinsessen på ærten – 18 kr. til iPhone, iPod Touch og iPad.

Svenske Wombi har lanceret deres version af det klassiske danske H.C Andersen eventyr Prinsessen på ærten. I den interaktive bog kan eventyret læses samtidig med at barnet kan gå på opdagelse i de mange detaljer på siderne.

Appen er super simpel i sin opbygning. Der er en forældrevejledning og en indstillingsknap med mulighed for at vælge teksten på forskellige sprog. Som udgangspunkt starter appen med den danske tekst. Fantastisk.

Allerede på appens første skærmbillede opfordres barnet til at lege sig ind i eventyret. Den lille grønne ært kan trilles rundt på skærmen. Det fangede Sara selvfølgelig straks.

Alle sider rummer et interaktivt element, sjove små detaljer som gør højtlæsningen ekstra sjov. Detaljer som gør, at eventyr-appen adskiller sig fra den traditionelle læsning af en bog. Pigerne er vilde med det! … selvfølgelig! Selvom de (vi) nu også elsker den gamle nussede bog-version af eventyret.

Appen giver ikke mulighed for oplæsning af teksten. Først synes jeg det var ringe, jeg kunne faktisk ikke helt se ideen med appen. Et egentligt spil var det jo ikke, så hvorfor læse det dejlige eventyr på den måde. Men jeg må overgive mig.

Det er faktisk super hyggeligt at sidde og læse Prinsessen på ærten med Wombis app i hænderne. Alle sider rummer noget sjovt, og det giver mulighed for at tale om indholdet i eventyret.  Det er jo let at se, hvorfor der er noget galt med den første prinsesse prinsen møder. Hun står jo og puster ærter i hovedet på prinsen. Så er man altså ikke en rigtig prinsesse (selvom hun er ååååååh så smuk i følge Sara).

En fordel er måske i virkeligheden, at man ikke bare kan overlade sin enhed til barnet (med mindre barnet kan læse selv) man skal jo læse højt!

Jeg vil dog alligevel mene, at en mulighed for at vælge mellem at få teksten læst højt eller læse den selv vil være et stort plus for appen. Det vil være en god læsetræning for barnet der lige har lært at læse, og så kan den også læses på bagsædet i bilen, mens mor kører.

Du kan hente appen i App Store til 19 kr.

 

 

Følg Mors Apps:

Leave a comment

100 thoughts on “Prinsessen på ærten – Wombi