Spelling Mix 3


Spelling Mix – eller Staveleg som den hedder på dansk, er en svensk udviklet app. Her er en skøn læringsapp, som fungerer rigtig godt. Sara er helt vild med den. Det er en stor sejr for hende, at hun oplever at kunne stave ordene korrekt. Hun er dybt motiveret, og den direkte respons af jubel og klapsalver gør lykke.

Der er forskellige indstillingsmuligheder. Man kan vælge mellem små og store bogstaver, sværhedsgrad i ordene og hvor lang tid barnet skal have. Derudover kan man vælge mellem ni forskellige sprog. Der er to forskellige spilmuligheder.

I “stavetoget” skal barnet stave til det billede, der kommer frem. Der er ingen hjælp at hente, men man kan trykke på billedet for at få gentaget ordet. Når de rette bogstaver findes siges bogstavets lyd (ved konsonanterne). Det er dog lidt vanskeligt synes jeg, da bogstaverne har så mange forskellige lyde – og lydene er anderledes i kontekst. Men det er en super god ting, at det er lyden der er medtaget, og ikke bogstavernes navne. Sara synes det er sjovt, at man skal nå at stave til ordet, inden toget kører ind i stenene. (Drengene i 2.klasse synes det er sjovt, at få toget til at køre galt…)

I “find bogstaverne” skal man finde bogstaverne til det ord man skal stave. Bogstaverne ligger gemt bag ting i kaninens have. Der er ikke så stor forskel på de to spil, men de fanger truntens interesse begge.

Spelling Mix kan hentes i App Store til 19 kr. Appen fungerer både på iPhone, iPod Touch og iPad.


Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *


3 thoughts on “Spelling Mix