Bugs & Buttons 1


I min roden rundt i App Store faldt jeg over denne app – Bugs & Buttons. Navnet fik mig til at stoppe op – insekter og knapper? Et navn så tilpas mærkeligt og skørt, at jeg læste beskrivelsen af appen. Appen bliver rost til skyerne og har både et lærings element, sjov og leg. Så jeg købte den! Jeg har bestemt ikke fortrudt. Bugs & Buttons er en super lækker gennemført og meget flot app! 

I Bugs & Buttons er der 18 forskellige aktiviteter både med sorteringsopgaver, taltræning, alfabettræning (Ja, det danske alfabet med æ,ø og å) og et væld af små sjove spil og aktiviteter. Grafikken er i en kategori for sig, sjældent har jeg set en så flot app (og jeg har jo set et par stykker efterhånden :-)) Musikken er et dejligt mix af behagelig klassisk, lækker jazz til mystisk spilmusik og sjove lydeffekter. Så der er lidt for enhver smag. Der er ingen SETTINGS menu i appen, men under indstillinger på din enhed, kan du finde Bugs & Buttons. Her kan du vælge mellem flere forskellige indstillinger.

Bugs & Buttons appellerer både til drenge og piger. Der er søde sommerfugle, som skal styres igennem en bane. Der er smukke mariehøns, som kribler hyggeligt rundt. Der er også myrer, kakerlakker og behårede edderkopper. Se lige billedet, her skal man fange en fugleedderkop med to fingre og komme den i glasset. Det skal lige siges, at de små kryb kravler meget livagtigt rundt på skærmen! På trods af insekter i stort tal er både Sara og Naja er vilde med appen!.. De synes det er ret sejt, at de kan fange edderkopper! Sværhedsgraden øges hele tiden, og gør appen endnu sjovere! Du kan se en lille film med appen her. Her får du en fuld gennemgang af appen på hele 5 minutter 🙂

Jeg ville ikke tøve med at købe denne app! Den er alle pengene værd 🙂 

 

Bugs & Buttons kan købes i App Storetil 19 kr. og fungerer både til iPhone, iPod Touch og iPad.

 


Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *


One thought on “Bugs & Buttons