En skøn skøn app! 1


Wee Rockets - Wee TapsWee Rockets udviklet af Wee Taps er en herlig børneapp til de mindste. En lækker app, som lige passer til Naja. På mange måder minder den om Robot Lab (jep, Toca Boca igen). Man skal sammensætte en rumraket, vælge astronaut og så ellers på tur ud i rummet. Her skal de små farverige rumvæsner befries – uden at ramme de mange asteroider. Man kan ikke dø i spillet, hvilket jeg synes er rigtig godt. Naja er tryllebundet og så lykkelig for de rumvæsner hun “fanger” – det har ikke så stor betydning om det er en eller fem.

Se en lille præsentation af appen lige her.

Udviklerne mener at målgruppen er 2-5 år. Jeg er nu ikke sikker på, at interessen kan fastholdes hos en 5-årig. Hertil er udfordringerne for små. De vil finde det sjovt at bygge og flyve, men så er det “ligsom prøvet”. Det var tydeligt at se på Saras reaktion: “Jo mor, den er da fin. Naja synes den er god, men jeg vil gerne lige spille Stjernehotellet”… Men Naja elsker den!.

Wee Rockets får de varmeste anbefalinger med fra os – Naja og mor.

Www Rockets koster 12 kr. og er både til iPhone og til iPad.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *


One thought on “En skøn skøn app!