Mega fed app fra Wombi


Den nyeste app fra svenske Wombi hedder Wombi Detective. En mega fed app – hvis du spørger Sara Lucia. Den er helt vild sjov, den er helt vild god og den er lidt spændende.

I Wombi Detective skal barnet lege detektiv. Det hele starter med at et offer ringer ind til kontoret. En tyv har været på spil. Det er barnets opgave at finde den rigtige gerningsmand. Ofret giver dig et signalement af gerningsmanden i form af tre ledetråde – øjenfarve, hat og højde. Herefter går jagten igang. En jagt på gerningsmand, gerningssted og ikke mindst den stjålne genstand. Det fanger bare.

Wombi Detective er en super fin børneapp. Den er gået rent ind hos mine piger, men jeg kan godt være lidt i tvivl om hvor lang tid interessen holder. Sara nævner den som den klart bedste app der findes, men opgavetyperne er meget de samme. Jeg tror ikke der vil ikke gå lang tid, før hun har været igennem dem alle. Hun er begyndt at kommentere små sjove detaljer i appen. “Det er godt nok skørt, at giraffen ringer ind for at anmelde tyveriet af en perlekæde, hun har jo perlekæden på” godt set Sara!

Wombi Detective er spændende, nytænkende og original. Jeg har ikke set en lignende app, og jeg har jo efterhånden set en del. Ud over at være sjov og mega fed i følge Sara, så styrker appen også opmærksomheden hos barnet. Der skal tænkes over tingene.  Appen egner sig bedst til de fire – femårige, Naja på 3 forstår ikke helt historien og meningen med appen, men hun elsker at spille den sammen med Sara.

Wombi Detective fungerer både til iPhone, iPod Touch og iPad. Appen koster 7 kr.

Følg Mors Apps:

Leave a comment