Wombi Helikopter 10


Sig velkommen til Mette Sofie Kirkedal – gæsteanmelder for mors-apps. 

Min første gæsteanmeldelse her på mors-apps er Wombi Helicopter, som lige nu er gratis i  AppStore.
Jeg har aldrig stiftet bekendtskab med Wombispillene tidligere, så det er en Wombijomfru, der går ombord i helikopterne; på godt og ondt.
Først vil jeg skrive lidt om opbygningen af spillet, og afslutte den med min helt private mening. Jeg åbner appen og spillet er så at sige i gang. En stor pil fylder skærmen, og intuitivt trykker man på denne.

Straks kommer jeg videre til helikopterbyggefabrikken. Her designer man gennem nogle trin sin egen helikopter. Det er en nem designproces, hvor man trækker reservedelene ned til skelettet. Der er nogle forskellige design, tre forskellige for hvert trin i designprocessen, man kan vælge imellem, og afslutningsvis får man sin helt egen helikopter.

Mit æstetiske hjerte bløder dog en lille smule, da man ikke kan regne med, at den røde hale kan vælges til det røde cockpit. Om den er en af de tre muligheder. Hvor jeg er nu i spillet, aner jeg ikke, hvad min helikopter skal bruges til, så jeg vil gerne, at den er pæn nok til at holde ud at se på i længere tid.

Således endte min første helikopter med at se ud. Her er det værd at bemærke halen, der ikke kunne vælges mere passende til kocockpittet.
Når helikopteren er færdig holder stille den med Wombi bag rettet. Klar til at flyve. Den letter ikke selv, og i ren frustration swirper jeg med pegefingeren på skærmen, og propellen går i gang. Wombi letter, og pludselig er jeg i gang med selve spillet.

Jeg har ikke en fjerneste idé om, hvad spillet går ud på, hvilket også resulterer i, at jeg styrter ned. Og jeg styrter ned rigtig mange gange. Mens jeg prøver at forstå spillet, er jeg så optaget, at det glas cola, som jeg samtidig er så uforsigtig at balancere med, bliver tabt på gulvet, til min store ærgerelse. Colaen er spildt, jeg skal vaske gulvet, og jeg styrter ned igen. Igen. Igen. Igen. Langsomt finder jeg ud af, at jeg skal holde fingeren på skærmen, så flyver jeg, slipper jeg, så daler den, og formålet er, at jeg skal fange ballondyrene og så
ellers undvige alt andet. Fugle, bygninger og andre trafikanter her oppe under skyerne. Og der er rigtig lidt plads til min helikopter at flyve på og således at undvige på. Når jeg så er kommet fra A til B, så får jeg at vide hvor mange ballondyr, jeg har reddet og spillet starter forfra.

Ny helikopter, ny bane, nye forhindringer og nye ballondyr. Et spil inkl. samling af helikopteren tager omtrent fem minutter. Jeg fik min bedre halvdel, den spillegale herhjemme, til at prøve også. Han styrtede ikke ned så mange gange og tabte ikke sit glas, men han var overrasket over længden af spillet. Hvilket fik os til at diskutere målgruppen. Han mente fem-seks år, men jeg er umiddelbart af den opfattelse, at det er til yngre børn. Udfordringerne i spillet er minimale, men jeg tænker, at det er gentagelsen og den umiddelbarhed som spillets forløb og måden at styre spillet på, der kunne begejstre de små iPadbrugere.

Vi har ingen at afprøve spillet på, da vores kun er tre måneder, men jeg vil anbefalde spillet til de yngste men kompetente iPadbrugere. Med det forbehold, at det nok desværre bliver hurtigt ensformigt. Sagt med det forbehold, at jeg kunne tage fejl, jeg har hørt at tocaspillene hitter helt utroligt i småbørnsfamilier, og det vil en voksen iPadbruger også finde uden de store udfordringer.

Og når nu spillet er gratis, så hvorfor ikke give det et forsøg…

Spørgsmålet bliver nu, hvem er det, der har skrevet denne anmeldelse. Det er mig, Mette Sofie, på billedet herunder. Uddannet lærer med linjefag i dansk, matematik, natur/teknik og biologi. Specialestuderende på DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet) med fokus på billedbogen udgivet som app; hvad er det og hvordan kan det bruges i undervisningen? Et speciale, som skal være færdig omkring 1. juni. Jeg bor sammen med Tue, min bedre halvdel gennem en menneskealder efterhånden, som, selvfølgelig vil nogen mene, også er lærer. Vi fik i december vores første barn, en lille Martha, som kom på sin mors 26. fødselsdag. (27. Hvis man tæller fødedagen med). Jeg er, som et hav af andre mere eller nyudsprungne lærere, jobsøgende. Men med mine to børn, specialet og Martha, at se til, så er jeg ikke fuldstændig desperat endnu. Det
kommer nok, når vi kommer på den anden side af sommerferien, og jeg ikke kan suge mere SU ud af statskassen (vi tæller det 7. år)… Jeg elsker rockmusik, læbestifter, pepsi max og alt med et æblelogo. Jeg håber, at Rikke kommer til at bruge mig mere eller mindre fast, som gæsteanmelder til eksempelvis småbørnsapp, bøger og andre skolerelevante apps. Så kan I også læse, hvordan en fagnørd ser på de forskellige apps.
Og det billede, det nyeste, hvor jeg ser nogenlunde anstændig ud, taget juleaften, hvor vi var kommet hjem fra sygehuset en lille uge tidligere, jeg stadig ikke sov om natten, med væske i kroppen, følelserne uden på tøjet og Martha, som stadig lignede en lille rosin.

BILLEDE

Følg Mors Apps:

Leave a comment

10 thoughts on “Wombi Helikopter