Gozoa – På shopping 6


Wau! Der er kommet en ny app med Gozoa– den lille herlige matematikfyr som jeg har skrevet om her. Formålet med appen Gozoa på shopping er at lære dit barn om penges værdi. Her lærer man, at det er nødvendigt at tjene penge for at bruge penge. Det er smart – og bestemt

Sara er fuldstændig solgt! Hun regner og regner, og hun kan slet ikke stoppe. Hun er nemlig nødt til at regne, ellers kan hun ikke bruge penge i shoppen. Det er genialt tænkt. Det er lige til en lille shopaholic som Sara.

Spillet går ganske enkelt ud på, at man skal tjene guldmønter ved at regne stykker. Regnestykkerne kan vælges i tre sværhedsgrader. For hvert korrekt regnet stykke tjener man penge. De tjente penge kan man så bruge på at købe tøj og accesories til Gozoa. Til mine pigers store fornøjelse kan man også shoppe til Gozoas venner og den sorte skurk, som de kender fra den anden app med Gozoa. Guf.

I Gozoa på shopping kan man have tre spil kørende på en gang, hvilket er rigtig smart. Naja forstod det bare ikke lige selv, så hun startede med at bruge alle Saras hårdt optjente penge. Suk. Men med en hurtig forklaring forstod ballademageren Naja det også. Så nu kan de bruge penge hver for sig!

Det eneste jeg tænker er, at appen her er meget lyserød og piget. Lyserød er lidt et ærgeligt farvevalg efter min mening. Mange drenge vil synes det er alt for piget. Men hvor en grøn eller gul ville være mere neutral. Man kan jo også købe et super sejt skateboard, cowboyhat og andet drenget. Det ser bare ikke så sejt ud med lyserød ramme.

Her kommer lige et par af Saras spontante kommentarer, da hun prøvede appen første gang. Jeg sad ved siden af og nød oplevelsen af kombinationen af leg og læring på fornemmeste vis.

“Så går jeg da bare lige hen på 14 og hopper fire”.

“19 minus 10… (pause) så skal jeg hen på 19 og hoppe 10 tilbage”. 

“Åhhh se lige hvor mange penge jeg har tjent, nuij jeg kan købe meget. Rigtig meget”. 

“Nå, så må jeg tilbage og regne”. 

“Wau…. åhhhh…. se lige mor… “.

 

Gozoa på shopping appellerer lige til Sara. Hun er fuldstændig solgt. Hun har dog et stort ønske: at man kan sætte to Gozoafigurer sammen på et billede. Hun er også ærgelig over, at man ikke både kan have kasket og solbriller på på en gang.

Vi vil varmt anbefale Gozoa til jer alle. Den er virkelig god!

Gozoa Shopping koster 7 kr. Den findes både til iPad, iPhone og Android. Android-versionen kan hentes her.

OBS Hvis du vil købe appen kan du støtte mors-apps.com ved at bruge købknappen herunder. Det koster dig ingenting ekstra, men det gør det muligt at jeg kan tippe dig med gode apps. På forhånd tak.

 

 


Leave a Reply to Sandra Sveinbjørnsson Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


6 thoughts on “Gozoa – På shopping