Søde ord 2 183


Der er kommet en ny app i serien SØDE ORD. En forlængelse af appen SØDE ORD 1. SØDE ORD 2 er en helt igennem fantastisk og gennemført læringsapp.

Vi har været meget glade for den første app i serien SØDE ORD 1, og kan derfor kun anbefale dig at hente appen SØDE ORD 2 også. Naja på 4,5 år er super optaget af bogstaver og den lille fis skriver bogstaver konstant. Mest skriver hun sit eget navn, men efter at hun har leget med SØDE ORD skriver hun også andre bogstaver. Hun kan også skrive IS og ændre ordet til noget så vigtigt som FIS eller TIS og læse det. Hun kan også læse små andre lydrette ord som MUS og HUS.  Spørg lige om hun elsker det.

Jeg finder hende ofte i en situation, hvor hun skriver sit navn igen og igen.

SØDE ORD 2 er bygget op efter sammen princip som den første app. Appen rummer fem verdener, hvor barnet lærer bogstavernes navn, form og lyd. Der arbejdes denne gang også med læsning og stavning, der hver har fået deres egen verden. Appen indeholder forskellige trin, og først når et trin er gennemført åbnes et nyt op og nye udfordringer kan mødes. På den måde kan barnet ikke springe trin over i sin læseudvikling. Det betyder konkret at man ikke kan komme videre i spillet før man har bestået den opgave man er i gang med, det er bare vanvittig godt tænkt. Og det virker!

Det er forlaget ALKALÆR som står bag de lækre læringsapps SØDE ORD 1 & 2. Selve navnet ALKALÆR står for “Alle kan lære” og vidner om en klar vission med læseundervisningen og tilgangen hertil. Jeg har derfor fået udviklerne bag de populære apps til at skrive lidt om deres tanker bag. De har kvitteret med kloge ord og ikke mindst en helt vidunderlige decembergave til hele fire begynderpakker til jer kære læsere. Læs mere i slutningen af dette indlæg. EDIT: konkurrencen er slut.

Alkalær vil lære ALLE at læse og de har derfor lavet en udvidelse af deres undervisningsmaterialer med en læse-læringsapp til iPad – SØDE ORD 2, opfølgningen til SØDE ORD 1, begge til den helt nye læser! 

Alkalær har udgivet to iPad-apps med lydrette ord med to bogstaver, der starter helt fra begyndelsen af læsetrappen (vedhæftet). Det vil sige at SØDE ORD 1 & 2 kan spilles af børn helt uden forudgående kendskab til bogstavernes navn, form og lyd, og indenfor et par timer vil de kunne læse ord og endnu et par timer mere – vil de kunne læse små sætninger!

Vi anbefaler at spille spillene i sammenhæng, men kan spilles hvert for sig. Det er en helt ny måde at lære at læse på – fuldstændigt igennem leg og i eget tempo. Primær målgruppe er førskolebørn i alderen 4-7, der lige er begyndt at vise interesse for bogstaver og læsning. Sekundært ældre børn der har lidt svært ved at læse, eller simpelthen bare synes det er sjovt med repetition af bogstaverne og let læsning igennem iPad’en.

SØDE ORD 1 & 2 er lavet udfra Alkalær-metoden, der igennem mange år er blevet testet på tusinder af børn og har vist sig super effektiv i stræben mod at lære at læse. Læsetrappens trin (vedhæftet) er essentielt at kende til, hvis ALLE skal lære at læse. SØDE ORD 1 tager de første 3 skridt én gang – med læring af navn, form og lyd på 14 bogstaver og derefter lydrette ord med 2 bogstaver. På den måde får barnet en oplevelse af succes med at læse meget hurtigt efter de første bogstaver er lært. SØDE ORD 2 tager de første 3 skridt én gang til – nu med de næste 10 bogstaver. Og børnene lærer det simpelthen hver gang!

KONKURRENCE Alkalær udlodder hele fire begynderpakker til jer læsere. Det eneste du skal gøre er at svare på følgende spørgsmål i en kommentar. Skriv din kommentar inden søndag kl. 19. 

Til de meget opmærksomme læsere – her kommer spørgsmålet 🙂

HVAD STÅR ALKALÆR FOR?

SØDE ORD 2 er en gennemført læringsapp, som rummer et stort læringsmateriale. iPad-appen koster 99 kr. En oplagt julegave!


Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *


183 thoughts on “Søde ord 2