Lær at læse med Tim og Trine


rp Så er der endelig nyt fra Madam Bachs Forlag. Den fjerde bog om Tim og Trine er nu at finde i App Store. Appen hedder Lær at læse med Tim og Trine, og der er  tale om et virkelig gennemarbejdet undervisningsmateriale for alle børn fra 6-10 år.

Lær at læse med Tim og Trine er en bog, som kan anvendes allerede fra børnehaveklassen. Ud over at være et fantastisk godt læsebogsmateriale, så giver appen anledning til gode samtaler om kendte hverdagssituationer, som børnene let kan forholde sig til. Appen er altså både et oplæg til iagttagelser, refleksion, læsning, stavning og skriftlig formulering.

I appen møder barnet 12 forskellige billeder, der alle er genkendelige. Til hvert billede hører sætninger. Barnet skal nu  vurdere, om sætningerne passer til billedet. Man skal læse både tekst, se på billedet men ikke mindst også tænke selv. Ved at trykke på de enkelte ord læses de højt. Det er altså muligt at anvende appen, selvom man ikke har knækket læsekoden helt. Herefter skal der arbejdes med fire lydlette staveord, som findes i billedet. Appens sidste del er en skrivedel, hvor barnet selv skal skrive en tekst, der passer til billedet. I skrivedelen kan man bruge børnestavning eller slå stavehjælpen til. Stavehjælpen – eller ordprædiktionen – vil hjælpe barnet med at stave ordnene korrekt og komme med forslag til ord. En virkelig smart og anvendelig funktion. Efterfølgende kan man faktisk printe hele sin bog ud, åbne den i andre programmer (apps) eller sende den via mail.

rp2

På appen startsside vælger man, om vil arbejde med læse, stave og skrive i rækkefølge billede for billede. Her kommer man kronologisk igennem hele appen og arbejder med alle appens opgaver. Man kan også nøjes med at arbejde med staveord eller man kan vælge at arbejde alene med appens skrivedel. Der er altså mange muligheder med denne app. Både hjemme og i undervisningen.

rp4

Jeg har afprøvet appen  hjemme med Sara Lucia, men jeg har også brugt den i skolen sammen med flere af mine elever. Jeg underviser et lille hold elever i dansk som andetsprog. Lær at læse med Tim og Trine rummer så mange gode aspekter, og det var en fornøjelse at se børnene samarbejde om at løse opgaverne. Enkelte ord kunne de læse selv, andre skulle de have appen til at læse. De lydstavede sig igennem stavedelen og fagtede rundt med deres bogstavshåndtegn. Jeg nød det simpelthen så meget, men slet ikke at sammenligne med børnenes begejstring. De oplevede både at kunne læse og stave. Vi fravalgte skrivedelen, da det ikke er let at blive enig 5 mand ;-). Jeg skal hilse fra mine kollegaer i skolens læseløft og sige: den er bare SÅ god.

Lær at læse med Tim og Trine koster 32 kr. Appen er kun til iPad.

AppStoredansk

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *