Pixeline – Talmesterens labyrint 3


image

“Åhhr, det her er det bedste matematikspil jeg nogensinde har prøvet” kommentaren kom promte fra Sara, som siden vi hentede Pixeline Talmesterens Labyrint i starten af ugen, har været helt opslugt af det. Det kan ellers godt være lidt af en kamp at få den kære læsehest af en pige til at interessere sig bare lidt for matematik. De 15 minutter hun dagligt skal lave matematik er ikke altid lette. Så Talmesterens labyrint hilses i den grad velkommen.

Vi har alle apps fra Krea Medie. Lige fra Hugo, Pixeline Stjernehotellet over Skolebøger til Jungleskatten. Det er sjove apps, som på en sjov måde gør læring til en leg, uden at barnet nærmest opdager det. Ofte har jeg fundet Pixelines apps for spil-agtige og legende, til at jeg har ville kalde dem lærings-apps. Sådan har det altid været med Pixeline. For Pixeline er jo lang fra ny. Hun er jo efterhånden en gammel dame på spilmarkedet. Det første spil med Pixeline udkom i 1995. Talmesterens Labyrint er da heller ikke et nyt spil, men et populært spil i ny indpakning.

talmester1

Men med Talmesteren er det faktisk anderledes. Det er muligt, at jeg er helt forblændet af, at min datter rent faktisk nu finder matematik en smule interessant. Men faktum er, at jeg  kan se helt utrolig mange positive elementer i denne app OG at Sara synes det er sjovt at lave matematik.

I Talmesterens Labyrint foregår læringen udelukkende på børnenes præmisser. Inden spillet starter skal man lave en profil. Her kan man vælge mellem tre sværhedsgrader. Så der er masser af udfordringer både når man er 5 og 11 år.

talmester2

I appen bliver Pixeline og hendes tre venner Pip, Mumle og Lillebror udfordret af Talmesteren. De skal komme helskindet igennem hans labyrint. For at komme igennem labyrinten, skal de klare sig igennem 6 rum. Her møder de spændende matematiske udfordringer, der lader barnet løse opgaver med både talrækker, tabeller, plus- minus- og gangestykker, lige og ulige tal. Hver opgave introduceres af Pixeline, så barnet på egen hånd kan løse dem. Dog er det alligevel ikke altid helt tydeligt, og vi har flere gange måtte hjælpe Sara. Men som altid, så nyder jeg faktisk at være en del af hendes spil.

talmester3

Opgaverne starter med at være meget simple, som at fortsætte talrækker fra 1,2,3 til mere komplicerede opgaver. Opgaverne bliver gradvis sværere og sværere, og der er en rigtig god afveksling i opgaverne. Sara synes på ingen måde, at de er kedelige. Hun arbejder dybt koncentreret. I overraskende lang tid!.

Jeg har også brugt appen sammen med nogle af mine elever i 2.klasse, og jeg er faktisk imponeret over, hvor lang tid de finder appen spændende. De går meget højt op i at løse appens opgaver, og de ser opgaverne og ikke fortællingen. Opgaverne kædes nemlig sammen af en fortælling om Talmesteren og forskellige figurer i de enkelte rum. De sekvenser tager lang tid, det er nogle ret lange snakke, som specielt jeg finder lange og til tider irriterende. Men Sara lader sig forstyrre af det. Hun lytter og synes det er en spændende fortælling, som bærer spillet. Man kan dog let springe fortælle-sekvenser over ved at trykke på skærmen.

Alt i alt synes jeg faktisk at Talmesterens Labyrint er en rigtig god app. Det er en app, der både udfordrer barnets matematiske evner og underholder. Men hos os har den åbnet en lille piges øjne op for, at matematik faktisk kan være sjovt. Og det er jo lige det man kan bruge apps til. At introducere nye emner på en sjov og legende måde.

Pixeline Talmesterens Labyrint koster 25 kr. Appen er kun til iPad.

AppStoredansk

Følg Mors Apps:

Leave a comment

3 thoughts on “Pixeline – Talmesterens labyrint

  • Ilhja

    Vi er også utrolig glade for den herhjemme og hvis man selv laver en bruger og tager den sværeste spillegrad kan man få en lidt hjernegymnastik hvis man ikke bruger hovedregning så meget mere.

  • rikkepal Post author

    NEMLIG! Det er godt nok at holde det lidt vedlige 🙂 Kh Rikke