Babytummel


Jeg husker tydeligt Saras første år. Mit første barn. Mit guld. Jeg gik til børnerytmik og babysvømning. Jeg læste stolpe op og stolpe ned om hendes udvikling, og var ofte måneder fremme i læsningen – bare for at være med. Jeg lånte bøger på nettet med ideer til lege. Jeg nød det – hun nød det. Men jeg husker også usikkerheden, jeg ville gerne stimulere, men var også bange for at gøre noget forkert. Jeg ville have elsket den nye  danske app BabyTummel. Appen er udviklet af fysioterapeut Lene Kjær Madsen. Hun har stor erfaring som instruktør af babygymnastikhold – også kaldet BabyTummel.

Appen er inddelt i tre aldersgrupper med henholdsvis 0-3 måneder, 4-7 måneder, 8-12 måneder og 12 . Samtidig er der et super godt afsnit til hver gruppe med baggrundsviden om barnets sanser og motorik.

BabyTummel indeholder en beskrivelse af barnets motoriske udvikling i de tre stadier. De enkelte øvelser er rigt illustreret med flotte billeder og meget udførlig forklaring, så det kan næsten ikke gå galt. Der er endda forslag til sange man kan synge til øvelserne. Samtidig kan man læse, hvad øvelsen stimulerer.

babytummel

Det er virkelig en anvendelig app, den er en håndsrækning til forældrene. Det er bare med at komme i gang med at tumle med baby!

BabyTummel er gratis at hente, og her følger der 3-4 øvelser med i hver kategori. For 39 kr. kan man købe hele appens indhold, man kan også vælge at købe appens tre dele hver for sig.

Læs meget mere om BabyTummel lige her. 

Appen er både til iPhone og iPad.

AppStoredansk

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *