Gozoa – Nøglejagten


I dag udkommer en ny dansk læringsapp. Gozoa er klar med efterfølgeren til Leg & lær matematik, På Shopping og På mission i rummet-appene. Den nye app i familien hedder Nøglejagten, og vi er så heldige at have prøvet appen.

nøglejagten_1

I Nøglejagten skal børnene øve deres matematiske færdigheder samtidigt med, at de leger sig igennem et udfordrende platformspil.

nøglejagten_4

Sammensætningen mellem platformspillet og de matematiske opgaver fungerer virkelig godt. Det er super motiverende for børnene. Jeg har brugt appen sammen med min egen 7 årige skolepige, hendes venner og med en af mine støtteelever.  Det har været en ren fornøjelse.

nøglejagten_3

 

nøglejagten_2

De lever sig  fuldstændig ind i Gozoas mission om at finde frem til sine venner og befri dem. Platformspillet er super godt bygget op, og de elsker at gå op opdagelse under jorden.

nøglejagten_5

Dog har børnene et stort kritikpunkt. De vil have mere! Nøglejagten rummer lige nu kun to baner. Banerne tager lang tid at gennemføre, og kan gennemføres i mange niveauer. Men børnene kan ikke gennemføre banerne på flere niveauer, det er evnerne ikke til endnu. Så de to baner er rimelig hurtigt gennemført. Specielt, når appen er så god, at man ikke kan slippe den. Herefter kan man gå til Gozoas hus og shoppe for sine diamanter. Men når Nøglejagten er SÅ god som den virkelig er, så tager man bare de to baner igen og igen og igen. Det betyder også, at mulighederne for shopping tømmes. Så nu venter vi med længsel på de næste baner. De er på vej, og vi glæder os utrolig meget.

Jason, min skønne skønne elev, har fået lov til at anmelde appen. Planen var, at han selv skulle skrive om den. Men han var så optaget af appen, at det blev til et app-interview i stedet, hvor jeg virkelig måtte være hurtig på pennen. Han har mange gode betragtninger. Jeg har lovet ham at skrive det lige som han sagde det. Så det gør jeg.

Jeg hedder Jason. Jeg er 8 år, men bliver snart 9. 

Gozoa og Nøglejagten er et meget sjovt spil. Jeg vil anbefale det fordi det er fyldt med læring og sjov. Men man ved ikke at man lærer. Det her er lige til de voksne Rikke: Det vil ikke være så sjovt for den, der skal spille at vide, at man faktisk lærer noget, ja at faktisk hele spillet er et læringsspil. For så gider man ikke spille. Så siger man “Så gider jeg ikke, hvis det kun handler om at lære”. Så det må I ikke sige. 

Men Gozoa gider jeg altså godt. Jeg kan faktisk godt lide, at man både leger og lærer. Det er ligsom lidt skjult. Det er godt. Ens hjerne bliver faktisk trænet. Hvis du Rikke ikke havde sagt, at man lærer noget, så havde jeg slet ikke fundet ud af det. (Alt dette bliver sagt mens Jason spiller og regner yderst koncentreret, og han må tage begge hænder i brug).

foto

Det tekniske i Gozoa er rigtig fint. Jeg vil sige, at hvis I ikke har hentet den første Gozoa-app (Leg og lær matematik) så skal I gøre det, for her lærer man meget om hvem Gozoa er. Men det er ikke helt den samme styremåde i begge spil. Nøglejagten er den bedste, hvis jeg altså skal sige min mening. Nåh ja, det skal jeg jo. 

…Undskyld Rikke, vil du ikke godt være lidt stille, jeg er i gang med at regne. Det var lige lidt svært, men jeg fik 15 guldblomster. 

Det er fedt, at man kan tjene diamanter, og at man kan bruge dem til en ting. Men hvad de skal bruges til, det vil jeg ikke fortælle, for så har jeg fortalt alt for meget. Men hvis du køber Panda-ballonen, så følger den efter dig. Det kan du se på det her billede:

foto 3 (6)

Man møder også nogle monstre. De sparker og skubber dig væk, men man dør heldigvis ikke eller mister noget. Faktisk kunne man måske godt miste guldblomster, for så passer man lidt bedre på. Det er egentlig lidt kedeligt faktisk, altså at der ikke sker noget. Her er jeg lige ved at hoppe på et, så får man guld eller diamanter.

foto 2 (9)

 

På det her billede kan du se en rød ven. Han vil hjælpe dig undervejs. Så huske at høre efter ham. 

foto 1 (6)

Jason har også et par gode udviklingsideer til folkene bag Gozoa:

Det kunne være sejt hvis man kunne bruge diamanterne til at åbne op for skjulte baner og øer. Fx ude i vandet. Det kunne måske være et lille tegnested. I nogle af de andre baner kunne man så finde malerbøtter. Dem kunne man bruge på de skjulte øer. 

Det er en lille smule irriterende, at der kun er to baner. Men jeg glæder mig så meget til nr. 3 bane bliver låst op. Rigtig meget. 

Tusind tak Jason!

Appen koster 13 kr. i App Store. Appen er kun til iPad.

AppStoredansk

Appen findes også til Android. Du kan finde den her på Google Play. Prisen er den samme.

google-play

Se en film om appen her.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *