Skriv sommerferiedagbog med appen Skriv og Læs 33


SOMMERFERIEKONKURRENCE – VIND ET GAVEKORT TIL iTUNES TIL EN VÆRDI AF 500 KR!

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. Det er bare så lækkert. Det er tid til afslapning og samvær med familien.

Om en uge ønsker jeg mine elever god ferie, og det gør jeg altid med en opfordring til at arbejde videre med læsning og skrivning i ferien. I ferien er der tid til de gode læseoplevelser – både med højtlæsning og selvlæsning.  Det er også super vigtigt at holde fast i skrivningen, for jo mere du skriver jo bedre bliver du naturligvis til at skrive – men du bliver faktisk også bedre til at læse ved at skrive. Så mine elever skal  skrive postkort til klassen og feriedagbog.

Sidste år sendte min familie og jeg postkort direkte fra iPhone. Det var vildt smart, vi skulle ikke tænke på at købe frimærker (kan også bruges fra udlandet), og Sara og Najakunne sende helt personlige postkort til skole og børnehave. Der kom nemlig et ægte fysisk postkort med posten til skolen. Men i år skal der mere gods på,  så I år prøver vi en digital feriedagbog og appen Skriv og læs.

En anden måde at holde skrivningen ved lige i løbet af sommerferien er ved at skrive feriedagbog. Den er jo et skønt minde om ferien, som hele familien kan bidrage med at lave. Med iPadden i tasken kan feriedagbogen laves digitalt. På den måde kan dagbogen let deles med skolen også, så man kan se den i klassen. Smart. Det er meningsfuld skrivning. At man så kan tage sin iPad med i kufferten og skrive mens ferien holdes – ja, det kan da kun være motiverende.

Appen Skriv og Læs er super let at anvende, så med lidt hjælp fra os kan pigerne selv lave små digitale bøger bestående af billeder, tekst og måske endda lyd. Billederne tager vi med iPhone og deler dem via iCloud, så de ligger på iPadden også (man kan selvfølgelig også tage direkte fra iPad, den er bare lidt stor at håndtere). Man kan også vælge at bruge iPhone-udgaven af Skriv og Læs, så har man direkte adgang til billederne. Jeg har tidligere skrevet om Skriv og Læs, læs mere her. 

Cypern_0

Cypern_1

Udviklerne bag den danske skrive-app Skriv og Læs er med på ideen og udlodder derfor et iTunes-gavekort til en værdi af 500 kr. til en heldig forfatter, der har brugt appen til at skrive en sommerdagbog. Jeg håber, at I vil være med på legen!

Skriv og Læs – Lær og vind

Bogen skal:

– handle om, hvad I har lavet i sommerferien

– være på mindst 4 sider

– indeholde både børne- og voksenskrivning

– sendes til konkurrence@writereader.com inden fredag den 1. august

Der trækkes lod blandt de modtagne bøger, der opfylder kriterierne. Vinderen vil automatisk modtage en mail med iTunes-gavekortet og bogen vil blive offentliggjort på mors-apps.com og writereader.com.

Om Skriv og læs-appen:

Appen er udviklet med et stort ønske om tidligt at give børn vigtige erfaringer med skriftsproget uden de formelle færdigheder, der normalt forventes for at kaste sig ud i skrivningens svære kunst. Folkeskolelærer og ophavsmand til appen Janus Madsen fortæller, ”På samme måde som vi forældre lærer vores børn at tale, kan vi også lære dem at skrive og læse. Når barnet gør et tale- eller skriveforsøg, roses det til skyerne samtidig med, at vi forældre gentager eller viser barnet, hvordan det siges eller skrives på voksenmåden”. Appen er blevet til gennem et to-årigt udviklingsforløb i en børnehave og på en skole samt et testforløb hos tre testfamilier med børn i alderen 3-9 år. Derudover er projektet støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og fulgt af et hold forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet med speciale i tidlig skriftsprogsudvikling, læsning og it.

Appen, som udkom i 2013, har allerede opnået mange roser og stor anerkendelser. Politiken kårede Skriv og Læs som testvinder i kategorien Bedste læse-stave-app og skrev ”en eminent historiebogs-generator, fordi ungerne på rekordtid kan lave og udgive bøger.” App’en blev i 2013 både nomineret til Årets Innovation og Danish App Award. Det år blev appen også den mest solgte uddannelsesapp i den danske App Store. Med versioneringer til flere sprog er Skriv og Læs at finde på iPads og iPhones i mere end 25 forskellige lande over hele verden.

Skriv og Læs til iPad koster 45 kr.

writereaderbannerSkriv og Læs findes også i en iPhone-udgave til 25 kr. Den finder du lige her. 

Følg Mors Apps:

Leave a comment

33 thoughts on “Skriv sommerferiedagbog med appen Skriv og Læs