Legehjul – ny dansk app 40


Er I også ved at køre død i de samme lege igen og igen? Synes I også, at det kan være svært at finde på sjove aktiviteter til børnefødselsdagen. Eller savner I bare inspiration til sjove lege til børnene?

En spændende app har set dagens lys i App Store. Det er en dansk en af slagsen, og det er jeg jo ret vild med. Legehjul er en meget simpel app – et værktøj vil jeg nærmere kalde den. Den bruges til at vælge en leg med. Det er så godt tænkt. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange mine klasser har haft svært ved at blive enige om en leg til frikvarteret. Eller hvor ofte der har været uenighed om reglerne.

Jeg har derfor taget mod Legehjul med kyshånd. Appen er bygget op som et simpelt lykkehjul. Hjulet er inddelt i forskellige lege. En leg vælges tilfældigt af og en flot film viser reglerne og legen. I alt rummer appen 14 forskellige lege, og man kan selv vælge, hvilke der skal være med på hjulet. Legene er inddelt i to aldersgrupper 5-8 år og 9-12 år. Det kan ikke være lettere. Hvis jeg måtte ønske lidt til opdatering, så var det lidt flere sorteringsmuligheder og lege for færre personer. Men formålet med appen er klart – og trænger klart igennem. Det handler om, at puste liv i lege som ellers var glemt. Det handler om glæden ved traditionelle lege.

foto

Sara spottede appen med det samme på min iPad, og hun sad længe og så alle film igennem med de mange lege. Hun synes det var super spændede, og hun var helt opslugt. Dagen efter fortalte hun lillesøster Naja om nye lege, som skulle afprøves samme dag. Hun var tydeligt inspireret.

Jeg håber også, at I vil kunne blive inspireret til at finde på nye sjove lege med jeres børn. I kan måske sende lege med barnet i skole eller børnehave, eller I kan lege hele familien sammen. Med Legehjulet er der hvert fald ingen undskyldning for at være ideforladt :-). Det er bare med at komme i gang med at lege. Ferien er over os – og legen kan starte.

Legehjul koster 25 kr. i App Store. Appen er både til iPhone og iPad. Det er mindre end en pose slik, og glæden ved de mange sjove lege varer helt sikkert længere 🙂

AppStoredansk

google-play

 

 

Følg Mors Apps:

Leave a comment

40 thoughts on “Legehjul – ny dansk app