Leg med elastikker


RainbowLoom, FunLoom eller bare farvede små køkkenelastikker – kært barn har mange navne. Dillen med elastikker er i den grad flyttet ind hos os (og i mange andre hjem). Legen med elastikker går ud på, at man ved hjælp af en plade og en lille pind med en krog sætter elastikker sammen. De kan danne armbånd, ringer, halskæder, små figurer osv. Det er rimelig let og resultatet rigtig fint.

foto (5)

Lige i dag kan en app med instruktioner til RainLoom hentes gratis. Appen rummer en meget bred samling af udførlige film, Sara har allerede testet et par stykker. Appen virker efter hensigten, men dog rummer den en del reklamer. Irriterende. Men fordelen ved at hente appen fremfor film på YouTube er jo, at børnene ikke kommer til at se film, de ikke bør se!

Appen hedder Rainbow Loom: Ultimate Video Tutorials for Bracelets, Necklace, Charms, Flowers and Many More Fun Stuff! Så brug lige linket herunder – for det er da det længste app-navn ever! Appen er både til iPhone og iPad. Appen koster normalt 19 kr.

AppStoredansk

I den anledning tænkte jeg, at jeg lige ville skrive lidt om vores erfaringer med elastikkerne. Så læs med her, hvis du endnu ikke kender til konceptet – eller hvis du bare er nysgerrig 🙂

Vi startede med det lille startsæt fra FunLoom, som Sara havde sparet op til helt selv. Hun købte dette sæt i Fætter BR til 129 kr.

funloom

Der fulgte 600 elastikker med, en hvid plastikplade, en plastikkrog og en pose med C-låse. Elastikkerne fik meget hurtigt fik ben at gå på. Sara lurede teknikken med det samme, og hun storproducerede armbånd, som dette sæt er helt ideelt til. Men lysten til større udfordringer voksede. Sara gik selv på YouTube og søgte på FunLoom. Her dukkede et utal af små film-instruktioner op med de flotteste armbånd og figurer. Desværre stod elastikkerne fra FunLoom af. De er simpelthen ikke elastiske nok. De knækkede på stribe, og det er faktisk ret så surt, når man er 7 år og har kæmpet længe med en figur.

På YouTube kunne vi se, at de brugte elastikker primært var af mærket RainbowLoom. Dem fandt vi hos Panuro Hobby til 149 kr. med 600 elastikker. Sættet kan ses her. Det er helt det samme princip som i FunLoom-sættet, men alligevel er forskellen stor. Den medfølgende plade og krog er af en helt anden kvalitet og MEGET lettere at bruge. Elastikkerne har en helt anden elastisitet, og de er så nemme at arbejde med.

Jeg har taget nogle billeder for at vise jer forskellen på de to produkter. Først er produkterne fra FunLoom – sidst RainbowLoom.

Rainbowloomfoto 4 (5)

FunLoomfoto 3 (4)

 

Som det måske kan ses på billedere, så er de små u-formede “dupper” på pladen noget større på pladen fra RainbowLoom. Her kan pladen også deles, så man har flere kreative muligheder. Man skal ind og fange elastikken i den lille fordybning, og det giver lidt sig selv: det er noget lettere at fange en elastik for en børnehånd, når hullet er større.

foto 5 (2) Værktøjspinden med krogen for enden er heller ikke helt ens. Plastikken i FunLoom har det med at blive bøjet, det gør den anden fra RainbowLoom ikke. Her følger også en “blå-dims” med, som man kan bruge til at lave fiskehale-armbånd med. Her er vores samling af materialer:

foto (7) Elastikkerne fra FunLoom er brugt op og vi har fyldt op flere gange med nye elastikker. Vi køber dem i poser med 600 stk. i Panduro, her kan man få dem opdelt i farver eller blandede. Man kan også købe selvlysende elastikker. Vi har prøvet at købe en pose nede i den lokale legetøjsforretning af et helt andet mærke, jeg kan desværre ikke huske navnet. Pakken var meget lyserød. De kan på ingen måder anbefales, de knækkede hele tiden.

Vi vil klart anbefale sættet fra RainbowLoom, det stikker de andre med flere længder!!!

Her er nogle af resultaterne af Saras hårde arbejde, jeg har hjulpet hende med dem, og det er bare så hyggeligt at lave sammen.

rainbowlom2 armbånd

 

foto (8)Olaf i sommerversion med solbriller var vildt sjov at lave, her var det dog mest mig, der var i gang. Han skulle laves i flere dele og sættes sammen. Kompliceret – men sjovt!

 

Naja på 5 år kan selv lave armbånd. Men i Panduro købte vi en pose med hønseringslignende plastikdimser, de er virkelig et hit!

foto (6)

 

 

Følg Mors Apps:

Leave a comment