Manuganu 2


I kan ellers tro vi har hentet en fin app. Appen hedder Manuganu 2, og den er ret så god.  

Sara har en alder nu, hvor hun søger noget “mere” i apps. Hun gider ikke rigtig læringsapps (her har hun vist været prøveklud og forsøgskanin alt for mange gange). Men hun har virkelig luret det sjove i at spille. Hun spiller Minecraft, Rayman, Rock Runners og andre spil i den dur. Lillesøster er med på sidelinjen, og vi har ofte konkurrence i familien. Hun spiller nemlig spil som også vi voksne synes er sjove at spille.

manuganu

Appen Manuganu 2 fandt jeg ved en tilfældighed. Jeg søgte rundt i App Store. Jeg trykkede lidt her. Jeg trykkede lidt der. Det er meget typisk mig. Under et møde på skolen i går mente en af mine søde kollegaer, at jeg var lidt som eleverne, når det kom til teknologi og IT. Det har hun nok ret i. Jeg forsøger mig frem, og jeg synes det er smadder sjovt. Frem kom Manuganu 2. Jeg kunne straks se, at denne app ville falde i god jord. Jeg tog ikke fejl.

På mange måder er Manuganu 2 et helt traditionelt platform spil,  hvor man via løb og hop skal samle mønter. Jo flere mønter man får samlet – jo bedre. I spillet er du hulemanden Manuganu. Du er ude på en mission, du skal redde din bedste ven, som er blevet kidnappet. I hver runde skal man samle mønter og optjene stjerne. Som en ekstra lille dimension, så skal det hele gøres på tid, og i en bane, der ikke kun løber fremad, men også kan bevæge sig “ind” i billedet.

Selvom Manuganu 2 på mange måder er et typisk platformspil, så adskiller det sig alligevel fra mængden. Din figur bevæger sig på samme måde som i andre spil, ved at lille tryk på skærmens højre side hopper man. Ved to tryk hopper man lidt højere. Men i dette spil kan man også stoppe sin figur. Der kommer forhindringer, som man ikke må gå ind i. Så det er med at være hurtig på tasterne, og ikke stå stille alt for længe, for så går man glip af sin tidsbonus.

manuganu2

App Store bugner af platformspil, men her er Manuganu 2 altså et godt bud. Det er den type spil, hvor man ikke kan stoppe sig selv, og man bare vil spille mere. Det er jo både godt og skidt 🙂 Det er et super sjovt spil, med en imponerende flot grafik og et super godt gameplay.

Appen findes i en LITE version som er fyldt med reklamer. Det går til voksne (selvom det er meget irritende), men det kan ikke anbefales til børn. Her vil jeg anbefale den fulde version af appen til den nette sum af 7 kr.

AppStoredansk

 

Gratisversionen med reklamer finder du her:

AppStoredansk

Appen findes også til Android

google-play

 

 

 

 

Følg Mors Apps:

Leave a comment