BioMio 38


BioMio er en super sød biologi-app til de mindste. Her arbejdes der med fødekæden på en meget enkel og fin måde, der passer lige til små stumper fra 2-5 år.

biomio1

Vi nyder i den grad sensommeren. Vi kobler af og bruger naturen rigtig meget. Vi går ture, og vi undersøger ting vi møder på vores vej. Det medfører naturligt nok en masse gode spørgsmål fra en aktiv 5-årig. Hvor kommer træerne fra, hvad er en firkløver, hvorfor bor musen i et hul i jorden. Det er smadderhyggeligt med de små samtaler, og så “går turen rigtig hurtigt og hyggeligt” som Naja i dag sagde, om vores gåtur hjem fra børnehaven.

foto (10) foto (9) (og ja, det er faktisk to 4-kløvere, som Naja mente gav ønsker og ikke held. Så hun ønsker sig en Anna kjole og et Olaf kostume! og to styks må nødvendigvis give hele 8 ønsker, så hun ønskede sig også, at ingen i familien fik skoldkopper (!) og at hun snart have weekend igen, men det er jo også mandag)

Efter mange timer i børnehave og gode kilometer i benene, så er man naturligvis træt, når hjemmet nåes. Pigerne får ofte lov til at koble af med lidt iPad-tid. Lige for tiden hitter appen BioMio hos Naja. Med super flotte illustrationer og søde animationer lærer barnet om naturen og dyrene. Barnet skal bare trykke på forskellige steder, herefter animeres stedet, og man kan fx se, at frøet kommer ned i jorden og vokser op som en plante. Man kan også se, at musen kravler ned under jorden i gange med mad til sine unger og meget meget mere. Det er virkelig en fin app, som lægger op til samtale med sit barn om naturen.

BioMio er både til iPhone og iPad. Appen koster 13 kr. i App Store.

AppStoredansk

Appen findes også til android. Du finder den her i Google Play. Appen koster kun 7,39 kr. google-play

 

Følg Mors Apps:

Leave a comment

38 thoughts on “BioMio