Pages Navigation Menu

De bedste børneapps og andet sjov til børn.

En genial app!!!

Jeg er stor fan af Shiny Things og deres virkelig gode apps. Så da jeg så, at de nu havde lanceret en ny børneapp, måtte jeg straks købe den.

Quick Math Jr. er en app i Shiny Things lille serie af læringsapps. Appen henvender sig til et lidt yngre publikum, og Naja er bare lige i målgruppen som er 3-7 år. Se en lille præsentationsfilm af appen lige her på YouTube.

I appen lærer børnene det grundlæggende i matematik. Appen rummer opgaver i at tælle, lave talrækker, skrive tallene, plus og minus. Det hele er pakket sammen i små sjove og udfordrende minispil, som hele tiden tilpasser sig barnets niveau. Det er så smart.

screen480x480 (2)

Ved opstart skal barnet selv lave en profil, den var Naja helt med på. Hun skrev så fint sit eget navn. Uden hjælp kunne hun starte appen og løse opgaverne helt af sig selv. Hun tog begge hænder i brug som trofaste tælle-hjælpere. Man spiller med små monstre, som man selv kan ændre udseendet på. Ved at løse opgaverne kan man vinde øjne, ører, næser og meget mere. Det højnede lige appen væsentligt i Najas øjne. Nu spillede hun jo med sine egne monstre.

screen480x480

Overrasket så jeg til, mens Naja både kunne lave plus og minusstykker. Det er ellers ikke noget der normalt fanger hendes interesse. Overhovedet. Men Quick Math Jr. er så godt opbygget, at et barn på 5 år selv kan forstå opgaverne, lader sig rive med og synes det er sjovt. Det er altså smart.

screen480x480 (1)

En varm og meget stor anbefaling herfra! Det samme gælder de andre læringsapps fra Shiny Things. De er virkelig bare SÅ godt lavet! I vil på ingen måde blive skuffede.

Quick Math Jr. koster 19 kr. i App Store. Appen er både til iPhone og iPad.

AppStoredansk

 

Du kan også købe hele matematik-pakken fra Shiny Things. De tre apps koster kun 25 kr. Her får du appen til de yngste, en app om at lære klokken (yes den er god) og en sindsyg god matematik-app til de store! 
Du finder pakken her:
AppStoredansk

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Mors-apps_468x60Mors-apps_468x60