Manta og Skovpiraterne – og en lækker gratis gave!


nomerne

Vi har lært et nyt folk at kende – Nomerne. Et folkefærd, vi ikke tidligere har stiftet bekendtskab med. Nomerne lever i skoven. De har 6 forskellige farver. Farven viser hvilken opgave nomen har. Nomerne er vilde og frække, og historierne om dem er simpelthen så skønne. Vil du også lære nomerne at kende, så kan du faktisk læse bogen Den magiske nom helt gratis. Bogen kan findes lige her på iBooks. Det er en traditionel billedbog for de 4-7 årige om Menza, der drømmer om at blive magiker. Der er 7 bøger i alt i serien om nomerne.

Men nu har Jan Kjær altså skrevet en helt ny bog om nomerne. En interaktiv app-bog, som bare kan så meget mere. Manta og Skovpiraterne handler om mad-nomen Manta, der på sin tur i skoven møder skovpiraterne, der vil stjæle Nomerbyen. Han kender skovens planter og frugter bedre end nogen anden. Men da han møder de grusomme Skovpirater, må Manta bruge sine evner på en helt ny måde. Manta og Skovpiraterne er en virkelig fin interaktiv billedbog med sjove overraskelser og masser af humor.

IMG_2983

Og hvad er det så lige, der gør Manta og Skovpiraterne så særlig lækker? Det er klart de indlagte lydeffekter og animationer. Det fungerer bare virkelig godt. Det er en bog med knald på farverne, sjov og ballade. Manta og Skovpiraterne er samtidig en super god historie, som virkelig formår at fange målgruppen. Når man så vælger at tilsætte de sjove lydeffekter og skjulte replikker, så har man altså ramt plet. Specielt til et barn som Shanti Naja på 5 år. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi har hørt prutten!

Vi kan varmt anbefale Manta og Skovpiraterne! Du finder den lige her i App Store. Bogen koster 39 kr. 

AppStoredansk

Vil du læse andre bøger af Jan Kjær, så tag et kig på Taynikma-serien. De er geniale! Jeg har tidligere omtalt dem her på MORSAPPS, og jeg anbefaler dem stadig vidt omkring. Den første bog i serien er gratis.

taynikma

Følg Mors Apps:

Leave a comment