Toca Life: City


Den nyeste app fra Toca Boca er virkelig et hit! Vi har altid været store fans af Toca Boca apps, men vi kan også mærke nu, at pigerne bliver ældre, og gerne vil udfordres på andre måder. Det er andre typer apps, der foretrækkes. Men jeg skal lige love for, at Toca Life: City kan fange interessen.

Appen er nummer to i en ny serie af apps, som Toca Boca planlægger at udgive. Den første app i serien hedder Toca Life: Town. Den er rent faktisk gratis lige nu. Den anden app i serien er den nye Toca Life: City.

Toca Boca har fået tonsvis af ønsker til Toca Life: Town, og har på baggrund af de mange ønsker udviklet denne app. Forskellen kan i den grad mærkes. Mængden af interaktive muligheder er enorm, og appen er levende og sjov at bruge ifølge mine to eksperter. De fandt som det første frisørsalonen, og hang fast her længe.

city1

Appen rummer fire forskellige områder, som barnet kan få på opdagelse i – indkøbscenter, frisørsalon, spisested og lejlighed. Inden for de fire områder er mulighederne så store. Der er fx 47 forskellige frisurer og hårfarver.

vity2

Som altid ved Toca Boca er det legen, der er det vigtigste. Så der er ingen tidsfrister eller andre spilelementer. Det er barnet, der bestemmer. Det passer mine børn fortrindeligt. De elsker at sidde sammen og “lege rolleleg”. Toca Life: City er en god konkurrent til den ellers meget populære My Playhome serie, så nu er jeg spændt på at se, om denne kan vippe den anden af pinden.

 

 

 

Toca Life: City koster 25 kr. i App Store. Appen er endnu ikke at finde til android, men mon ikke den kommer snart.

AppStoredansk

 

Følg Mors Apps:

Leave a comment