Børnemeditationerne: “I mit hjerte” 3


Mange familier oplever en hverdag, der godt kan være lidt hektisk. Det kan være noget af et kompliceret puslespil, at få tingene til at gå op med lange skoledage, arbejdsdage, legeaftaler og fritidsaktiviteter. Man føler måske, at man ikke har nok tid sammen med sit barn. Mange kender til at have dårlig samvittighed og til at have (alt for) travlt. På min mors symaskine – en god gammel Bernina – sidder et rundt klistermærke med teksten “Har du talt med dit barn i dag”. Der har det siddet i al den tid jeg kan huske, men budskabet er stadig lige så aktuelt. For er der nok tid til at tale med vores børn? Hver dag?

Jeg har fundet et ret fint materiale, som har fået mig til at tænke meget over dette. OG som jeg bare må dele med jer.

IMG_3261

 

Ved et tilfældig opslag på Facebook blev jeg opmærksom for på siden www.roomforreflection.dk.  Jeg kontaktede dem, og fik muligheden for at afprøve deres børnemeditation. TAK for det. Faktisk var Gitte Winter Graugaard – forfatteren til de skønne meditationer – så sød også at give et eksemplar til en af jer! Læs mere i slutningen af dette indlæg.

Jeg fik tilsendt bogen Børnemeditation: “I mit hjerte”, der  rummer fire historier. Bogen er en PDF og læses derfor på iPad/tablet. “I mit hjerte” er et materiale til forældre og børn. En guidet medidation, som mest af alt handler om kærlighed og selvkærlighed, om forældres kærlighed til deres børn. Bogen starter med en fin beskrivelse af selve materialet, hvorfor det er godt at bruge og ikke mindst en instruktion i hvordan det skal bruges. Meditationen læses som en helt almindelig højtlæsningsbog, som mor eller far skal læse højt. Det kan gøres ved sovetid, men også midt på dagen. Herefter er der refleksioner efter meditationen – henvendt til de voksne med fokus på netop den voksne. Det handler altså om, at vi alle får det bedre.

IMG_3258 IMG_3259 IMG_3262

Hvilken oplevelse! Hvilken følelse!

Jeg har faktisk meget svært ved at sætte ord på vores oplevelse med bogen. Den er så rørende god. Den rammer lige i hjertet. Det er formålet. Det er hensigten. Men det er helt klart også udbyttet. Jeg har læst den første af historierne højt for begge piger de sidste to aftener. De lå helt afslappede og bare lyttede. I de lange pauser kunne jeg høre deres tunge vejrtrækning. Der var dyb koncentration og fokus på de små hjerter og knappen til kærlighed, som gemmer sig inde midt i hjertet (som meditationen handler om). Jeg havde tænkt, at de skulle have en historie, og vi skulle vente nogle dage med at gøre det igen. Men Shanti Naja kom selv og bad om at få “hjerte-historien” som godnathistorie igen, men hun ville dog gerne lige høre, hvad det egentlig betød at trække vejret dybt helt ned i maven 🙂

Selve meditationen er fantastisk. Jeg elsker hele kærlighedsbudskabet. Jeg elsker, at der er fokus på barnets selvkærlighed. Det er bare så fint og godt.

Børnemeditationerne: “I mit hjerte” koster 199 kr. for alle fire. Du kan købe dem lige her. Målgruppen er fra 3-18 år.

FullSizeRender (8)

 

Citat fra bogen Børnemeditation: “I mit hjerte”

VIND BØRNEMEDITATION: “I MIT HJERTE”.

Skriv en kommentar til dette indlæg – hvorfor skal I vinde bogen? 

Du kan også deltage via min Facebookside eller via Instagram. 

Jeg finder vinderen fredag d. 9. oktober. Vinderen offentliggøres her på www.mors-apps.com 

Fra hjemmesiden:

Fortæl dit barn om alle dine kærlige tanker

Som forældre er vi fulde af kærlighed til vores børn, og vi tænker på dem mange gange dagligt, også når vi er adskilt på grund af fx arbejde, forretningsrejser, skilsmisse eller sygdom. I en travl hverdag får vi ikke altid fortalt børnene om alle vores kærlige tanker. Gælder det også for dig? Alle børn elsker at høre om deres fars og mors kærlighed til dem.

Børnemeditationerne er skrevet af forfatter og Heart Core mentor Gitte Winter Graugaard. Du får fire små fortællinger tilsendt på PDF, og guider selv dit barn ind i sit hjerte og lærer ham eller hende at fylde det med kærlighed. I de efterfølgende meditationer lærer barnet at sende og modtage kærlighed over afstand, at hente kærlighed i sin lille kærlighedssky og sende kærlighed ud i universet.

Børnemeditationerne “I mit hjerte” har mange gode effekter. Du læser dem op præcis som, når du læser godnathistorie og kan også læse dem i løbet af dagen som en kærlig hyggestund. Her er bare nogle af de dejlige effekter, der er ved hjertemeditationerne:

– Dit barn finder indre ro

– Dit barn lærer at tackle dagens udfordringer med kærlighed

– Dit barn falder hurtigt og nemt i søvn med hjertet fuld af kærlighed

– Dit barn lærer om empati, kærlighed, samhørighed og taknemmelighed

– Du fylder på samme tid dit eget hjerte med kærlighed

– I får en dejlig stund sammen og skaber et kærligt fælles rum.

 

Jeg har fået tilsendt bogen som anmeldereksemplar. 


Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *


3 thoughts on “Børnemeditationerne: “I mit hjerte”

  • Hanne

    Sidste år mistede mine børn deres far og jeg min mand. Det har været en svær tid med angst, usikkerhed og sorg. Mine unger ville helt sikkert have glæde af de historier.

  • Mette Nielsen

    Godnatlæsningen er et af mine favorittidspunkter på dagen med mine to piger på 6 og 8 år – netop på grund af det stille nærvær. Pigerne elsker det og jeg ville elske at introducere dem for meditation på den måde.

  • Else Olesen

    Aske på 3 er lige startet i børnehave, en stor omvæltning for en dreng, der er vant til tid og ro i dagplejen. Han bearbejder dagens oplevelser om natten, så brugen disse tekster kunne måske give en anden ro end vores sædvanlige godtnatlæsning