Den perfekte julegave!


For mere end et år siden “lærte vi RAM´N at kende” og hvilket venskab. Vi elsker vores RAM´N. Det er så vidunderligt, at man altid kan udstille børnenes værker – og så på sådan en fin måde.

alleramn

RAM’N er historien om et dansk iværksætterpar, der virkelig fik en god ide!. RAM’N er en designlækkerhed til dig, der sætter pris på dine børnes mesterværker. RAM´N er danskproduceret, og den er lavet i de lækreste materialer, hvor der er tænkt på miljøet. Fx er der brugt gamle cykeldæk og tæpperester. Mums.

foto 1 (13)

I mit tidligere indlæg om RAM´N skrev jeg :”RAM’N er så flot udført. Der er i den grad kræset for detaljerne. Jeg er vild med det nordiske design i naturmaterialer krydret med en flot orange akrylkant. Det er som skabt til min stue. Teknikken bag rammen er genial. Det er så enkelt og simpelt – hvorfor har ingen tænkt den tanke før. Kender I ikke de der PEZ slik-dimer, hvor man åbner munden og et stykke serveres for dig. Med Ram’ n er det den omvendte verden. Du fylder i, men ideen er den samme. Rammens bagkant kan trykkes ind, og på den måde kan rammen rumme 50 tegninger. Så langt er vi endnu ikke, men vi skal nok få den fyldt op! Rammen monteres med en enkel skrue midt på, på den måde kan rammen drejes, så der kan udstilles værker både stående og liggende. Det er skimse smart, og der fulgte både skrue, ravpluks (hedder det det?) og et lille stykke tæppe med!”

…lækkert ikke? Og nu har de sørme introduceret en version i sortlakeret. Den koster 599 kr. Den er simpelthen SÅ flot. Jeg har været så heldig at få et eksemplar tilsendt. Den er så flot. Den har fået et andet formål end børnenes tegninger. Den er kommet på væggen i køkkenet og rummer vores ugeplan og madplan. Et genialt formål synes jeg selv. Dog er mine piger uenige. Så igår var den skiftet ud med en halloweentegning 🙂 RAM´N har også introduceret en ramme med hvid kant – og lige om lidt også en i pink og i mørkeblå.

sortfyrretræ

RAM’N er den perfekte gave til alle forældre – fødselsdagsgave, dåbsgave eller måske den perfekte julegave her lige om lidt.

Du kan se alle modeller og priser her. Her kan du også læse meget mere om historien bag. Du kan også se denne lille instruktionsfilm, der viser teknikken.

Læs mit tidligere indlæg her.

Dette indlæg er sponsoreret – da jeg har fået den lækre ramme tilsendt.  

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *