Dit filmstudie 16


Konkurrence

Jeg har fået tilsendt den mest fantastiske bog, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg havde slet ikke hørt om bogen før, men jeg er temmelig imponeret. Jeg håber, at den får lov til at ligge under mange juletræer i år.

Dit filmstudie af Nana Torp er en lille lækker boks, der består af en bog om, hvordan man laver film. “Det er en bog til nybegynderen og til dig, der allerede er godt i gang og gerne vil have inspiration til at lave endnu bedre film” (fra bogens bagside).

IMG_5175

Bogen er smækfyldt med ideer og gode tips til, hvordan man laver en film. Helt fra idefasen til lanceringen af din film. Der findes mange bøger om film på markedet, men det, der fanger min interesse her er, at boksen her er tænkt til dig med tablet. For udover bogen rummer boksen dit helt eget lille filmstudie til optagelse af Stop Motion film. Bogen er todelt i en del med fakta om “traditionel” filmproduktion og en del med animationsfilm.

stopmotion

App Store og Google Play bugner med apps, der giver børnene mulighed for at være kreative og skabe deres helt egne film. Jeg har brugt Stop Motion meget i undervisningssammenhæng, men også hjemme sammen med pigerne. LEGO-figuerer og modellervoks har fået liv mange gange. Men med Dit filmstudieboksen bliver det hele ligsom sat i ramme. Barnet får hjælp til hele processen, hjælp til at skabe virkelig gode film. Der er virkelig tænkt over alle detaljer, så der følger selvfølgelig et lille studie med med tre forskellige baggrunde, rekvisitter og en holder til din tablet.

Bogen er udgivet af Forlaget Carlsen, der har modtaget støttet fra Filmhuset. Dit filmstudie koster 199,95 og kan blandt andet købes her. 

VIND:

Så nu er tippet givet videre – og faktisk vil jeg også gerne give mit eksemplar af bogen videre. Så hvis du kan leve med, at vi har samlet huset og lavet en enkel film, så skynd dig at smide en kommentar til dette indlæg. Det er en hamrende fed bog.

Du kan også deltage i konkurrencen på min Facebook og Instagramside. Jeg vil nemlig ønske, at bogen får det helt rigtige hjem. Den skal hjem til barnet med “en lille filmproducer” gemt i maven. Jeg ved du er derude. Få din far eller mor til at deltage. Vinderen findes fredag d. 20.11.

Gode apps til Stop Motion:

Stopmotion Studio PRO – appen er gratis. Findes her i Google Play. Appen findes her i App Store. 

NFB Stopmo studio – appen koster 25 kr. i App Store. Appen findes her. 

LEGO Movie Maker – findes i App Store. Appen er gratis. Findes her

Minecraft Stopmotion – findes i App Store. Appen er gratis. Findes her.  Appen findes her i Google Play.

Dette indlæg er ikke sponsoreret. Jeg har fået tilsendt bogen som en gave og har selv valgt at skrive om den og give den videre til en af jer. Indlægget indeholder affilatelinks til App Store. 


Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *


16 thoughts on “Dit filmstudie

  • Lotte

    SIssel på ni laver i perioder mange stopmotionfilm og har gjort et par år. Hendes stopmotion app var den første app der blev installeret da hun fik sin tlf

  • Flemming

    Her i huset er ipad et uundværligt hjælpemiddel, både når der skal laves skoleopgaver og når der skal laves kreative opgaver i fritiden. Det er en stor hjælp for sønnen, at han kan aflevere opgaver på lige fod med andre, som har et udtryk han er tilfreds med. Filmhuset, vil være endnu en mulighed for udtrykke sig både fagligt og kreativt. Og hvem ved, måske blive den næste Spielberg. Mindre kan selvfølgelig også gøre det.
    Og mon ikke jeg kan få lov til at låne det med på job (til min egen klasse) en gang imellem.

  • Henriette

    Hejsa. Min søster er kamerakvinde og filmklipper. Vores datter ser meget op til hende og med dette fantastiske materiale, kan vores datter gå i mosters fodspor og udforske og bruge sin fantasi på en anden måde.
    Jeg kender “stop motion” godt, gennem mit virke som lærer, men hvor ville det være fedt med mere inspiration til kreativiteten.
    Vores datter får en iPad i julegave, så jeg håber og krydser fingre for, at vi er den heldige familie, der vinder pakken.

  • Lene Conley

    Den ville min søn på 9 år blive glad for. Han har lavet sin egen youtube kanal hvor han har lagt små film op, også et par enkelte stop-motion som han har lavet med LEGO movie app’en

  • Lisa

    Uh den ville min datter på 9 – snart 10 -ELSKE. Hun laver film konstant – alene og når veninderne er på besøg. Senest lavede hun en film for sin lillebror da han havde klasse-bamsen med hjem på weekend. Hun lavede filmen af klip af lillebror og bamsen, der hygger sammen og da lillebror sov filmede hun bamsen rundt i huset som om den var levende og festede med en anden bamse:) så fint og sjovt 🙂 Måske kan man stadig se filmen om Bamse Topper på youtube…

  • Pernille

    Det ville simpelthen være den bedste gave til min 10-årige dreng, som allerede har leget lidt med at lave iPad-film 🙂

  • Tina Holt

    Jeg har en søn på 8 som bruger UTROLIG megen tid på Lego Movie Maker og Minecraft stopmotion – at kunne give ham en bog, hvor udfordringen denne gang er at ‘gøre de i virkeligheden’, tror jeg vil være helt perfekt. Så kan han rigtig få afprøvet sine evner