Pages Navigation Menu

De bedste børneapps og andet sjov til børn.

Troldeliv – Julekalenderbogen

Annonce – jeg har modtaget bogen som et anmeldereksemplar. 

Vi har snydt! Vi har virkelig snydt. Vi har læst HELE Troldeliv – Julekalenderbogen. Alle 26 afsnit er læst, og det er ikke engang december.

Men det føles bare så godt. For sikke en fantastisk læseoplevelse. Sikke en fantastisk stemning bogen kunne bringe os i.

troldeliv1

Troldeliv er en virkelig skøn julekalenderbog om de sjove og finurlige troldeunger Paja og Pajko, som vi kender fra de mange Troldeliv-bøger i både papir og som app.

I skoven møder troldeungerne den sure og tvære Nisse Nik. Menneskene på gården tror ikke længere på ham. De unge overtagere af gården er kommet til, og de har alt for travlt med deres karrierer. Det er kun datteren Sofie og gamle bedstefar Ole, der tror på nissen. Så med frost i skægget og lukket inde bag et selvlavet gitter af istapper, sidder Nisse Nik og er “Led af det, ked af det, vred af det”.

Paja og Pajko sætter sig for at hjælpe nissen. De rejser med ham hjem til gården, hvor de er vidner til alle nissens drillerier, som ikke altid er lige venlige. Faktisk kan Nisse Nik være både ondskabsfuld og skræmmende. Men med Paja og Pajko som hjælpere går det heldigvis ikke helt galt.

Peter Madsen og Sissel Bøe har sammen skabt denne vidunderlige julehistorie, som rummer alle de rigtige elementer. Der er nisse, sne og hygge. Der er trolde, skæg og spænding. Men mest af alt, så er det en medrivende og spændende historie, som man virkelig har svært ved at slippe. Faktisk har vi alle fire – mand, Shanti Naja på 7, Sara på 9 og jeg læst med.

troldeliv2

Bogen kan købes til 199,95 kr. lige her. Den kan virkelig varmt anbefales. Jeg glæder mig til at læse den sammen med min 1.klasse.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Mors-apps_468x60Mors-apps_468x60